Opdatering: Manden er blevet fundet i god behold.

Østjyllands Politi efterlyser en 31-årig mand, der 13. juli ikke kom tilbage under en ledsaget udgang fra Retspsykiatrisk Afdeling, Skejby.

»Vi leder efter en mand, som om aftenen 13. juli ikke vendte tilbage,« skriver politiet på Twitter.

Han er mellem 170-175 cm høj og spinkel af bygning.

Desuden beskriver politiet, at han har brun hud og kort, sort hår.

»Ser man ham, skal man kontakte politiet på 114,« lyder det.

B.T. følger sagen.