OPDATERET: Den efterlyste mand er blevet set flere steder på Fyn. Sydøstjyllands Politi har trukket efterlysningen af ham tilbage, da man mener, han har det godt.

Sydøstjyllands Politi b torsdag eftermiddag offentligheden om hjælp i en sag om en forsvunden 29-årig mand.

Manden havde været forsvundet siden natten til tirsdag.

Her sejlede han fra Snoghøj ved Fredericia ud i en 12 fods jolle, og han var altså ikke set siden.

Onsdag aften kontaktede hans pårørende politiet, da de ikke kunne få fat på ham, og torsdag valgte man således valgt at indlede en eftersøgning af den unge mand.

Det fortalte vagtchef Jørgen Lindhardt, der tilføjede, at manden tidligere havde lånt både for at sejle ud til sommerhuse, hvilket også kunne være tilfældet i denne omgang.

Foruden efterlysningen var der torsdag sendt en helikopter i luften over området, hvor den forsvundne mand var sejlet ud.

Sydøstjyllands Politi samarbejdede med Fyns Politi i sagen, da man havde fået et tip om, at der var set en båd på Æbelø.

Ifølge Jørgen Lindhardt vidste man på daværende tidspunkt ikke, om det var den efterlyste mand, der var gået i land på øen i Kattegat, men man undersøgte sagen.