Københavns Politi efterlyser den 26-årige David Vice Rasweu Mmotlana Seripe.

Han er mistænkt for - sammen med to andre - at have været involveret i et drabsforsøg i Hvidovre 27. maj i år.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

De tre mænd flygtede fra politiet, men under flugten mistede føreren af bilen herredømmet over bilen, og den kørte ind i et hus på Strandby Allé i Hvidovre.

Foto: Steven Knap/BYRD
Vis mere

Efter ulykken flygtede de tre personer fra det forulykkede køretøj, hvor to af dem blev anholdt i nærheden, mens den sidste, David Vice Rasweu Mmotlana Seripe, stadig er på fri fod.

Politiet mener, at drabsforsøget er et led i den verserende bandekonflikt, der de seneste måneder har udspillet sig i Storkøbenhavn.

Der er i forvejen ni personer varetægtsfængslet i samme sag, som er sigtet for tre drabsforsøg og våbenbesiddelse.

David Vice Rasweu Mmotlana Seripe beskrives som:

Politiet efterlyser den 26-årige David Vice Rasweu Mmotlana Seripe, som er mistænkt for et drabsforsøg.
Politiet efterlyser den 26-årige David Vice Rasweu Mmotlana Seripe, som er mistænkt for et drabsforsøg.
Vis mere

Dansk mand med afrikansk af udseende. Han er normal af bygning og cirka 172 centimeter høj. Han har kort, sort hår, brune øjne og skægstubbe eller skæg.

Han kan have pådraget sig skader i hovedet i forbindelse med, at køretøjet forulykkede på Strandby Allé i Hvidovre.

Den 26-årige vurderes som farlig, og derfor skal man ikke tage kontakt til ham.

Ring i stedet straks til politiet på telefon 114, hvis du ser ham.