Politiet i Østjylland efterlyser den 23-årige Mohamed Ahmed Abdi Farah.

Han er mistænkt for at have medvirket til »et røverilignende forhold« i december.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at politiet har søgt efter den unge mand et stykke tid.

»Politiet har i noget tid søgt efter den 23-årige, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham. Derfor offentliggør politiet nu navn og billede i håb om at få tip eller oplysninger fra personer, der har en formodning om, hvor han befinder sig,« lyder det i pressemeddelelsen.

Den 23-årige er mistænkt i en sag, hvor to mænd på henholdsvis 16 og 20 år allerede sidder varetægtsfængslet.

16. december sidste år blev en 26-årig mand truet til at udlevere sin telefon og nøglerne til sin bil, hvorefter de tre gerningsmænd kørte væk i bilen.

Hvis du ser ham eller ved, hvor han er, så ring til politiet på 114.

Politiet vurderer ikke, at han er farlig.