En 23-årig mand er efterlyst i forbindelse med en større narkosag.

Der er tale om en Zimon Hougaard Hansen.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke præcist, hvad Zimon Hougaard Hansens rolle har været i sagen.

Zimon Hougaard Hansen er 23 år, cirka 180 centimeter høj og almindelig af bygning.

Han har kort, rødbrunt hår og rødligt skæg. Zimon Hougaard Hansen skønnes ikke at være farlig.

Ifølge politiets oplysninger har Zimon Hougaard Hansen tidligere opholdt sig i københavnsområdet, men kan muligvis også opholde sig i udlandet.

Borgere i besiddelse af oplysninger, som kan føre til anholdelse af Zimon Hougaard Hansen, bedes kontakte politiet på telefonnummer 114 eller nsk@politi.dk

B.T. følger sagen.