Opdatering klokken 09:20: Den 15-årige dreng er blevet fundet i god behold. 

Politiet efterlyser søndag morgen en 15-årige dreng, som lørdag aften gik fra et bosted i Nordjylland. 

Han blev sidst set på sit bosted omkring klokken 22. 

Det skriver Nordjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse. 

Han beskrives som 150-160 centimeter høj, spinkel af bygning. Han var iført sort jakke/trøje og sorte bukser sidst han blev set.

Politikredsen opfordrer borgere i Flauenskjold til at kigge efter ham i udhuse og garager.

Kontakt politiet, hvis du har set ham på telefonnummeret 1-1-4.