Politiet er til stede på Langelinie i Silkeborg, hvor man bag en afspærring er i gang med at undersøge et mistænkeligt dødsfald.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
'I en lejlighed på Langelinie i Silkeborg er der fundet en person, der er afgået ved døden,' oplyser man via Twitter og fortsætter:
'Dødsfaldet betragtes indtil videre som mistænkeligt, og vi er derfor ved at undersøge omstændighederne nærmere.'
19.32 oplyser politiet på Twitter, at de arbejder fortsat på Langelinie i Silkeborg og vil gøre det aftenen ud.
Liget vil derudover blive obduceret og politikredsen kommer ikke med yderligere oplysninger i dag.

Anmeldelsen kom kort efter middag, men politiet ønsker endnu ikke at frigive oplysninger omkring den afdøde person.
Klokken 19:09 er politet fortsat på adressen for at efterforske sagen, der er også teknikere til at assistere.
»Det skyldes de omstændigheder, vi er kommet til på findestedet,« siger Anne Kirkegaard.
Politiet har blandt andet benyttet sig af en drone i undersøgelsen af området omkring adressen, hvor den afdøde person er blevet fundet.
B.T. følger sagen.

