Politiet efterforsker torsdag to mistænkelige dødsfald, efter at en mand og en kvinde onsdag aften blev fundet døde i en villa i Horreby på Nykøbing Falster og Stubbekøbing

Det oplyser Kenneth Lund, der er vicepolitiinspektør i afdeling for personfarlig kriminalitet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau og TV 2 Øst.

»Vi modtager en anmeldelse onsdag klokken 19.20 om, at der er to personer på adressen, der er afgået ved døden, og vi anser det som mistænkelig. Mere kan vi ikke sige nu,« siger Kenneth Lund. 

Når politiet undersøger et dødsfald som mistænkeligt, iværksættes de samme forholdsregler på gerningsstedet, som var der tale om en drabsefterforskning, skriver Ritzau. Det sker for at sikre eventuelle spor og vidneforklaringer, som vil kunne vise sig at have betydning senere hen.

Kvinden og manden havde ifølge efterforskningslederen en personlig relation til hinanden, skriver TV 2 Øst. 

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse alder på de to personer.

Opdateres ...