Fredag aften fik Københavns Politi en anmeldelse om et større slagsmål i Søndermarken på Frederiksberg.

Et område, hvor der angiveligt også har været holdt en såkaldt 'puttefest'.

Det siger Nicolai Ullits, vagtchef ved Københavns Politi, til B.T.

»Vi får en anmeldelse om større slagsmål. Vi sender patruljer derud, hvor vi finder forurettede, som bløder fra ansigtet,« lyder det fra vagtchefen.

Der blev ikke fundet nogle gerningsmænd på stedet.

En puttefest er betegnelsen for en stor udendørs fest for nye gymnasieelever.

Politiet er stadig i gang med at efterforske sagen.