Københavns Politi er lørdag aften til stede ved metrostationen på Christianhavn.

Her efterforsker politiet et episode, hvor en mand er blevet stukket ned. Det oplyser vagtchef Lars Westerweel til B.T.

Manden, der af politiet bliver beskrevet som ung, er blevet stukket i overkroppen. Hans tilstand er dog stabil.

Politiet kan for nuværende ikke udtale sig yderligere i sagen.

Billeder fra stedet viser dog, at politiet har afspærret et større område omkring metrostationen. Rundt om afspærringen står afskillige politifolk.

Ligeledes kan man se, at både ambulance og akutlægebil er til stede. Det samme er en af politiets indsatslederbiler.

Længere ude på Amager er politiet også massivt til stede i forbindelse med en anden sag.

Men B.T.s mand på stedet oplyser, at politiet afsøger et større område omkring Sundbyvestervej med hunde.

Ligeledes bevæger en betjent sig rundt på nogle flade hustage og leder efter spor.

Politiet har desuden været til stede ved Amager Hospital, hvor en taxa er blevet hentet af Falck.

Det har i skrivende stund ikke været muligt for B.T. at få oplyst af politiet, hvad sagen drejer sig om.

Opdateres...