En 16-årige pige blev udsat for en alvorlig og grænseoverskridende oplevelse, da hun mandag befandt sig i letbanen i Aarhus.

Pigen ringede kort efter klokken 18.20 til politiet og fortalte, at hun var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse.

Det oplyser Østjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Mens pigen sad i letbanen, satte en mand sig over for hende, hvorefter han begyndte at onanere.

Umiddelbart efter stod pigen af i Nye – manden blev i letbanen i retningen mod Lystrup.

Politiet forsøgte at undersøge anmeldelsen efter opkaldet, men kunne ikke finde manden.

I forbindelse med sagen har politiet, på baggrund af anmeldelsen, udsendt følgende signalement af manden:

Slank af bygning, lys i huden og omkring 30-40 år. Han havde mørkeblond hår og var iført sorte joggingbukser.