Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggjorde tirsdag billeder af tre personer, der er mistænkt for at stå bag et overfald nytårsmorgen.

Her blev en person klokken 6.30 overfaldet af en gruppe unge mænd på op mod 6-7 personer ud for butikscenteret Broen på Jernbanegade i Esbjerg. 

Men nu er de tre mistænkte identificeret og er i kontakt med politiet, oplyser Syd-og Sønderjyllands Politi til B.T. 

»De mistænkte er identificeret og billederne er derfor fjernet. Vi opfordrer medier til at gøre det samme,« skriver politiet på det sociale medie X.