Østjyllands Politi måtte onsdag formiddag bede offentligheden om hjælp til at genkende to mænd.

Mændene har sammen med to andre overfaldet en 54-årig mand i Salling i Aarhus.

Overfaldet fandt sted onsdag 4. maj ved 18-tiden, hvor den 54-årige mand stod i parfumeafdelingen i Salling i Aarhus og ventede på elevatoren.

Ved siden af stod fire unge mænd, der, da elevatoren ankom, sprang foran alle i køen og gik ind.

Den 54-årige har efterfølgende forklaret til politiet, at han påtalte de fire mænds opførsel, og det var der, der opstod et skænderi.

Skænderiet fortsatte i elevatoren,

Da de nåede 5. sal, slog den ene af mændene den 54-årige mand hårdt på højre øre med en knytnæve, hvorefter de alle fire stak af fra stedet.

Østjyllands Politi melder onsdag aften, at de to mænd nu har henvendt sig på Politigården i Aarhus.

»De er anholdt og vil blive sigtet,« oplyser politikredsen på Twitter.