Midt- og Vestjyllands Politi advarer nu mod et biograftilbud, som er for godt til at være sandt.

'Biografbilletter til 7 kr. – det er for godt til at være sandt!,' lyder det fra politiet på Twitter.

Politiet opfordrer til, at man tænker sig om en ekstra gang og husker at være opmærksom på svindlere, der 'lige nu benytter dette tilbud for at få fat i dine kontooplysninger'.

Politiet deler nedenstående billeder med dets advarsel til danskerne.

'Mit digitale selvforsvar' kan downloades som app og har sendt en advarsel ud om dette tilbud, oplyser politiet
'Mit digitale selvforsvar' kan downloades som app og har sendt en advarsel ud om dette tilbud, oplyser politiet Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Vis mere

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver man følgende om at passe på sine kontooplysninger:

'Dine kreditkortoplysninger er ikke i sig selv hemmelige. De står åbent på dit kreditkort, og enhver kan se dem. Men kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre er de oplysninger, der skal til for at handle på nettet. I Danmark har vi regler, der gør det muligt at få penge tilbage, hvis der er snydt med kortet på denne måde. Men det kan give dig en masse besvær, hvis nogen får fat i dine kreditkortoplysninger.'

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer også til, at man passer på sine pinkoder og adgangskoder – uanset om det er til netbank, mobilbetaling, iTunes eller lignende:

'Du skal aldrig give dine koder til andre, og du skal kun bruge dem, når du selv logger ind på den aktuelle konto.'

'Mit digitale selvforsvar' kan downloades som app og har sendt en advarsel ud om dette tilbud, oplyser politiet.
'Mit digitale selvforsvar' kan downloades som app og har sendt en advarsel ud om dette tilbud, oplyser politiet. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Vis mere