Politiet er massivt til stede i Frederikshavn, hvor en alvorlig hændelse har fundet sted. 

Det skriver Nordjyllands Politi på Politi Update. 

»Politi og redning er til stede Frederikshavn, hvor vi undersøger en alvorlig hændelse,« skriver politikredsen.

Yderligere skriver politikredsen, at borgere bedes holde afstand og respektere afspærringer.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi, men de har ikke besvaret vores henvendelser.

Nu skriver TV 2 Nord at en mand er blevet stukket ned og gået bort omkring Rimmensgade i Frederikshavn. 

Det bekræfter vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi til mediet.

»Vi arbejder intensivt med sagen, og har foretaget en række efterforskningsskridt,« fortæller Søren Pejtersen, der er vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi til mediet. 

Videre fortæller han, at at et præcise hændelsesforløb og baggrunden for episoden skal klarlægges.

Politiet er stadig i gang med at indsamle oplysninger og har ikke yderligere kommentarer om sagen. 

De pårørende er endnu ikke underrettet.