Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker nu to tilfælde af tyveri fra den strandede kaskelothval ud for Blåvandshuk Fyr.

Det oplyser vicepolitiinspektør Kent Brynielsen.

- Vi er meget sikre på, at nogen har været derude og save endnu et stykke af underkæben, siger Kent Brynielsen.

Fagfolk konstaterede tirsdag under en besigtigelse af det døde dyr, at den sidste del af kæbepartiet var forsvundet.

Det seneste tyveri er ifølge politiet sket i tidsrummet søndag kl. 15 til tirsdag middag.

/ritzau/