Siden onsdag eftermiddag har politiet ledt efter en forsvunden mand på Bornholm.

Nu er han fundet.

Det oplyser Bornholms Politi på Twitter.

Den 84-årige mand forlod onsdag ved 16-tiden sit hjem på Klippebo til fods. Omkring tre timer senere blev han set i Brugsen i Gudhjem.

Det er netop i Gudhjem, han torsdag formiddag er fundet.

'Han er kørt til kontrol på Bornholms Hospital,' oplyser politiet i en pressemeddelelse og fortsætter:

'Tak til alle, der har deltaget i eftersøgningen.'

De pårørende er underrettet.