Trods en omfattende eftersøgning er der stadig intet spor af den 75-årige kvinde, som er forsvundet på Djursland.

I løbet af onsdagen har Østjyllands Politi ledt efter kvinden, som kommer fra Fannerup ved Kolind.

»Vi har desværre ikke fundet hende endnu. Vi har indstillet eftersøningen, fordi det er blevet mørkt, men vi begynder at lede igen lige så snart, det bliver lys«, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politit, Jess Frederiksen til B.T. onsdag aften.

Vagtchefen fortæller, at omkring fem hundepatruljer og en helikopter har søgt efter kvinden.

Beboere i Fannerup og omegn opfordres til at tjekke deres haver og udhuse, hvor den 75-årige kvinde muligvis kan opholde sig.

Vagtchefen kan heller ikke udelukke, at kvinde kan være søgt til et sommerhus i området.

»Den savnede blev sidst set lørdag, da hun var ude at gå en tur. Da en bekendt kontaktede hende tirsdag, var hun ikke hjemme,« fortæller vagtchefen.

Ifølge politiet er kvinden i fin fysisk form, og der er ikke noget, der indikerer, at hun har været deprimeret eller andet i den retning.

Kvinden beskrives som mellem 160 - 165 centimeter høj. Spinkel af bygning, med gråt halvlangt hår. Hun bærer muligvis briller og var, da hun forsvandt, iført en islandsk sweater.

Hvis man har oplysninger om, hvor den 75-åriges kan findes, så vil Østjyllands Politi meget gerne høre nærmere.

Det kan kontaktes på 114.

B.T. følger sagen.