OPDATERING: Tirsdag aften kort før klokken 19 meddeler Fyns Politi, at manden er blevet fundet i god behold. 

Fyns Politi beder tirsdag aften om hjælp til at finde en bortgået mand. 

Det skriver politiet i en myndighedsmeddelelse.

Han er gået fra sit hjem på Tingvallavej i Tarup i Odense.

Han er begyndende dement og ramt af parkinsson.

Han beskrives som: Mand, 170 cm, gråt hår, gråt fuldskæg, muligvis kun iført T-shirt, kan være dårligt gående.

Han er sidst set omkring Rydsåvej i Tarup klokken 14.30 tirsdag.

Ring til Fyns Politi på telefon 114, hvis du ser ham.