Politiet leder i øjeblikket efter Frederik Dal Hansen fra Herlufmagle.

Den 33-årige mand har ikke svaret eller reageret på hverken sin families eller politiets henvendelser den seneste måneds tid.

Derfor har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu valgt at efterlyse ham med navn og billede.

'Både familien og politiet er bekymret for Frederiks velbefindende,' lyder det i en pressemeddelelse, som fortsætter:

'Han har ikke reageret på familien eller politiets henvendelser den seneste måned.'

Politiet oplyser, at Frederik, der forsvandt fra sit hjem i Herlufmagle, har psykiske udfordringer og af den grund ofte går lange ture i naturen, skovene og strandene i Næstved og omegn.

Den savnede mand beskrives som værende dansk af udseende, 187 centimeter høj og spinkel af bygning.

Hvis du har nogle oplysninger om, hvor Frederik befinder sig eller kan befinde sig, beder politiet om, at du ringer på 114.

Frederik Dal Hansen.
Frederik Dal Hansen. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Vis mere