Politiet beder om hjælp: Har du set Alex?
»Familien savner Alex,« lyder det fra politiet.

»Familien savner Alex,« lyder det fra politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi beder lige nu om hjælp til at finde en savnet ung mand ved navn Alex.
Den forsvundne mand, der er iført studenterhue, er sidst set lørdag formiddag i Køge omkring klokken 10.30.
»Familien savner Alex, hvorfor vi beder offentligheden om hjælp til at bringe Alex hjem,« lyder det i en meddelelse fra politikredsen.
Den savnede mand beskrives som 188-190 centimeter høj og med kort, rødt hår.
Han er ifølge politiet iført studenterhue og en kortærmet hørskjorte, der er sandfarvet. Desuden bærer han mørkeblå shorts, hvide/blå strømper og hvide gummisko.
»Har du informationer om, hvor han kan være, så ring straks 114,« lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

B.T. følger sagen.