Den 19-årige Ziad Omar Alfarroukh bliver efterlyst af politiet i Midt- og Vestsjælland.

Det sker, efter Ziad Omar Alfarroukh tidligere tirsdag formåede at stikke af under en fangetransport fra arresten i Kalundborg.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Her forlyder det videre, at den 19-årige mand anses for at være farlig.

Derfor skal man ikke tage kontakt til ham, hvis man ser eller møder ham, skriver politiet.

Ziad Omar Alfarroukh formåede at undslippe politiet omkring klokken 16.55 tirsdag, da han skulle transporteres til arresten i Kalundborg i det vestsjællandske.

Han beskrives af politiet på følgende måde:

  • Mand.
  • 19 år.
  • 170 cm høj.
  • Spinkel af bygning.
  • Sort kort hår, brune øjne og lille hageskæg.
  • Han er iført sort tøj.

Hvis man har oplysninger om flugtfanges tilstedeværelse, kan man kontakte politiet på 114.

Ziad Omar Alfarroukh.
Ziad Omar Alfarroukh. Foto: Politi
Vis mere