Opdatering: Den 11. august klokken 14.14 har Sydøstjyllands Politi meddelt, at personerne er blevet identificeret og efterlysningen er derfor aflyst. 

Nu beder Sydøstjyllands Politi offentligheden om hjælp. 

Det sker, efter en voldssag fra Vejle, hvor politiet nu efterlyser to personer med billede. 

Samtidig opfordrer politikredsen i Politi Update eventuelle vidner til at kontakte politiet. 

Gennem overvågningsbilleder har man fundet frem til to mistænkte.

Voldsepisoden fandt sted lørdag den 4. juli, hvor en 23-årig mand blev udsat for vold på Zwei Grosse Bier Bar på Dæmningen i Vejle omkring klokken 01.50. 

Politiet opfordrer de mistænkte til at kontakte politiet. Eventuelle vidner samt personer, der kan identificere de mistænkte, bedes også kontakte politiet på telefon 114.

Opdateres ...