Politiet beder om hjælp: Ældre mand forsvandt i nat
Politiet har ledt efter manden, men uden held.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en ældre mand.
Han er ikke set siden klokken 01 i natten til onsdag.
Her forlod manden sin adresse på N.F.S Grundtvigsvej i Viborg med sin rolator.
Politiet har ledt efter manden, men uden held.
Derfor beder man nu offentligheden om hjælp.
'Han er godt gående og tidligere fundet i området ved Gravene,' skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Politi Update.
Politiet deler hverken et billede, mandens navn eller et signalement af den eftersøgte.
Ser du den ældre mand, kan du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Del: