Sydøstjyllands Politi har forsøgt at finde en ung mand på 21 år – og det er nu lykkedes.

Han var sidst set søndag aften, hvor han forsvandt fra Korning, der ligger vest for Horsens.

Det skrev politikredsen på Twitter.

'Vi frygter for, at han ikke er i stand til at tage vare på sig selv,' lød det i efterlysningen.

Cirka to timer senere blev den 21-årige mand fundet.

'Han er nu fundet. Tak for de oplysninger, vi har modtaget fra jer borgere,' lød det omkring klokken 13 mandag.