En 14-årige pige med rødligt og afbleget hår blev fredag eftermiddag blev efterlyst med navn og foto af Sydøstjyllands Politi.

Politiet bad offentligheden om hjælp til at finde pigen, som sidst var set i mandags i Vejle-området.

»Man har ikke haft kontakt til hende siden i mandags, så vi er bekymrede for, hvor hun er, og om hun har det godt,« sagde vagtchefen til B.T.

Fredag aften er der dog godt nyt i sagen.

Pigen er fundet i god behold, oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X, hvor de udsendte efterlysningen tidligere i dag.

Politiet takker samtidig for de henvendelser, de har fået i sagen.