Opdatering: Den 7-årige dreng, der tidligere blev efterlyst, er fundet i god behold. Det oplyser Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi bragte tidligere lørdag en efterlysning af en 7 årig dreng ved navn Mahmoud.

Drengen gik ved 11-tiden lørdag ned på en legeplads tæt ved familiens bopæl på Janesvej i Aarhus-forstaden Brabrand. Da hans mor senere ville tale med ham, kunne hun ikke finde ham.

Mahmoud beskrives som 130 centimeter høj, kommunefarvet hår, grønne øjne, og han var iført mørkeblå denimshorts og blå t-shirt. Mahmoud er autist, og han kan have svært ved at udtrykke sig verbalt.