Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste søndag eftermiddag en udviklingshæmmet mand på 31 år.

Manden var forsvundet fra en pædagog under en udflugt i Køge klokken 11.10 søndag formiddag.

Det oplyste politikredsen på Twitter.

Nu – klokken 15.10 – oplyser politiet, at manden, der er af irakisk herkomst, er fundet i god behold.

»Den 31-årige er fundet i god behold ved et busstoppested på Parkvej i Køge,« lyder det i et nyt tweet.

Det var en borger, der fik øje på manden og ringede til politiet:

»Tak til den gode borger, der fandt ham, og andre, der kiggede efter ham.«