Københavns Politi har anholdt tre mænd for at smugle en enorm mængde kokain ind i Danmark.

De tre mænd på 20, 21 og 31 år er sigtet for at have forsøgt at smugle 325 kilo kokain fra Brasilien ind i Danmark.

Yderligere ni personer blev anholdt 1. marts, efter tysk politi beslaglagde kokain i en container.

Den blev derefter sendt tom videre til Danmark, hvor dansk politi var klar til at anholde de personer, der kom for at afhente kokainen.

De tre mænd fremstilles i grundlovsforhør 16. april.

B.T. følger sagen.