I timevis har politiet og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, EOD, undersøgt en anmeldelse om mulig opbevaring af eksplosiver på en adresse i Varde.

Men nu er undersøgelserne afsluttet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

»Der har ikke været tale om eksplosiver, men ammunitionseffekter, der ikke var farlige.«

»Vi ophæver nu afspærringen, men arbejder fortsat på stedet.«

Tog og busser har ligeledes været aflyst som følge af indsatsen, men da afspærringen nu er ophævet, kan de igen begynde at køre.

»Vi takker for forståelsen,« afslutter Syd og Sønderjyllands Politi