Meldingen fra politiet var klar og tydelig.

»Personer i nærheden bedes søge inden døre og lukke døre, vinduer og ventilation,« lød det tidligere torsdag.

Det er Midt- og Vestsjællands Politi, der kommer med advarslen torsdag klokken 12.30, efter at der er udbrudt en brand i en industribygning på Stengårdsvej i Lunderød ved Tølløse.

Den er nu under kontrol.

»Branden er nu under kontrol i et sådan omfang, at borgerne kan vende tilbage til deres boliger, der kan igen åbnes vinduer mv. Der er nu stort set ingen røg i området. Afspærringer er ophævet,« skriver man ud på Twitter.

Politiet meddeler videre, at man endnu ikke fuld kendskab til brandens omfang, eller hvorvidt røgen er giftig.