To sjældne Patek Phillipe-ure til en værdi af knap en million kroner blev stjålet lørdag nat.

Det ene ur med en værdi på hele 650.000 kr. blev stjålet, da en gruppe afrikanske og arabiske mænd udsatte en mand for et tricktyveri København.

»Klokken 03:21 blev han passet op af gerningsmanden på Dronnings Tværgade. Her prøvede han at vriste uret fra offeret ved et tricktyveri. Men da det ikke lykkedes, kom fire andre mænd til, hvorefter ofret får fire slag på skrinet,« siger vagtchef hos Københavns Politi Henrik Stormer til Ekstra Bladet.

Uret er blot ét af fire i verden. Her kan du også købe et Patek Phillipe Grand Complications Sky Moon Tourbillon ur til 8,5 millioner kroner.

Et Patek Philippe-ur med 18 karat guld. Vis mere

Norsk turist

En norsk turist mistede også sit Patek Phillipe-ur lørdag aften.

Turisten var ude og gå tur med sin hund på Helgolandsgade på Vesterbro, da en mand kommer hen og aer hunden. I samme moment fik han fravristet uret fra den norske turist og løb væk med uret, der havde en værdi af 312.000 kr.

Ifølge Ekstra Bladet har ur-tyverierne stået på i en måned, og tyvene går målrettet efter personer med dyre ure. Derfor advarer politiet om, at man ikke skal flashe sine dyre ure, når man går udendørs i København.

Kong Farouk af Egypten (1920 - 1965) bar dette Patek Phillipe ur. Vis mere