Lasse Boje Nielsen er politidirektør i National enhed for Særlig Kriminalitet.

Men han har ikke sendt en mail ud til danskere med titlen 'Politiets rapport.'.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Mailen foregiver at være fra førnævnte Lasse Boje Nielsen, der er politidirektør, og indeholder et falsk indkaldelsesbrev.

Politikredsen har selv modtaget mailen og advarer mod, at man henter den vedhæftede fil.

»Den mail er ikke fra den rigtige Lasse. Den skal bare slettes,« lyder det.

De modtager den type mails med jævne mellemrum.

»Der er rigtig mange falske mails og sms'er i omløb – desværre.«