Sydøstjyllands Politi opfordrer nu borgere, der bor tæt på Søndergade i Hornsyld til at lukke døre og vinduer grundet en brand på en gård. 

Det oplyser politikredsen i en myndighedsmeddelelse. 

Politiet modtog en anmeldelse fredag aften klokken 19.28 om branden på gården, der ligger på Søndergade i Hornsyld. Her lød meldingen, at en del af bygningerne var overtændt. 

Ifølge politiet udvikler branden tæt røg, som driver mod øst. Derfor skal folk i området blive indendørs og slukke for deres ventilation samt lukke døre og vinduer. 

Der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med branden. 

Opdateres …