Der er onsdag eftermiddag udbrudt en brand i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

Og politiet kommer med en opfordring:

'Vi er i øjeblikket tilstede på Stærevej 9, hvor der er kraftig ild i bygningen. Stærevej er spærret fra Frederikssundsvej til Ørnevej. Gå indenfor og luk døre og vinduer så I undgår røgen.'

Branden havde spredt sig fra en lejlighed på første sal til anden sal, men ifølge Hovedstadens Beredskab, er den nu slået ned.

'Vi er i gang med efterslukning og eftersyn af bygningen og forventer at fastholde udrykningen på stedet en times tid endnu,' skriver Hovedstadens Beredskab.