Torsdag eftermiddag er politi og brandvæsen rykket ud til en brand i det sydlige Odense.

For her er der udbrudt brand i en stråtækt ejendom på Holufgårdsvej i Odense S.

Det oplyser Fyns Politi på X.

Der er lige nu kraftig røgudvikling fra stedet.

Derfor opfordrer politiet alle i området til at holde sig væk fra røgfanen og samtidig lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg.

»Giv plads til udrykningskøretøjer,« skriver politiet.