Et lag olie i den øverste del af vandet omkring Aahus får søndag middag Østjyllands Politi til at fraråde badning flere steder i området.

Det sker efter, at Østjyllands Brandvæsen og Miljøvagten i Aarhus søndag formiddag klokken 09.48 blev kaldt ud til olie på vandet ved Helga Pedersens Gade ved Aarhus Ø.

 Oliespildet dækker ifølge politiet et område på cirka 200 m x 15 m.

Det er ikke muligt at samle olien op, hvorfor det skal fordampe naturligt, oplyser Østjyllands Politi.

På grund af vinden kan olien drive ind i kanaler og området ved havbanen og badebroerne på Aarhus Ø. 

Det frarådet at bade i vandet ved og omkring oliefilmen, lyder det fra Østjyllands Politi.

Oliefilm er et lag af olie, der flyder på vandoverfladen efter et udslip eller spild af olie.

Ligesom i store dele af landet er der varslet hedebølge i Aarhus indtil søndag aften.

I Aarhus venter der søndag temperaturer på op til 26 grader og fuldt solskin fra oven. Det fremgår af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) hjemmeside.