Politiet advarer forretningsdrivende i Viborg: Lad jer ikke snyde
Politiet leder i øjeblikket efter en gerningsmand, som snyder forretningsdrivende i den jyske by.

Politiet leder i øjeblikket efter en gerningsmand, som snyder forretningsdrivende i den jyske by.

Driver du en forretning i Viborg, så skal du være ekstra opmærksom på en svindler i området.
Det skriver politiet på Politi Update.
En gerningsperson er nemlig lykkes med at få udleveret penge fra to dagligvarebutikker i Viborg.
Ifølge politiet er det lykkes, fordi han har udgivet sig for at være fra værdihåndteringsvirksomheden Nokas iklædt en lignende uniform.
Han beskrives som 185 cm, 20-25 år, iklædt sort tøj, sorte sko med hvid sål, har kort hår og taler dansk.
Politiet opfordrer til, at man kontakter dem, hvis man som virksomhed bliver opsøgt af manden.