»Download den vedhæftede fil for at læse beskeden og svar tilbage med det samme.«
Sådan lyder det i en mail, der angiveligt skal være sendt til dig fra politiets nationale enhed for særlig kriminalitet. Men det er en løgn.
Der er nemlig derimod tale om et forsøg på svindel.
Sådan lyder det i et opslag på det sociale medie X fra Nordjyllands Politi, der advarer om svindelmailen, der er dukket op i indbakker rundt omkring.
»Nåjaja. Jamen, så tager vi den igen: Denne mail er ikke fra Lasse,« bliver det tørt konstateret i opslaget med henvisning til, at afsenderen af svindelmailen står opført som 'politidirektør Lasse Boje Nielsen'.
»Vi har allerede slettet og anbefaler dig at gøre det samme,« lyder rådet fra politiet.
Del:

