Fredag aften og efterfølgende nat har det været såkaldt J-dag – aftenen, hvor Tuborg sender Julebryg på gaden. 

En affære, der ind i mellem giver politiet mere arbejde end vanligt. 

Seneste J-dag kommer dog ikke til at gå over i historien på grund vilde udskejelser eller det, der er værre:

»Der har været anmeldelser om uønskede berusere, uorden og mindre slagsmål. Men omkring klokken 02.30 stilnede det af, og efterfølgende har det været forholdsvis roligt i forhold til, hvad der ellers kan ske en sådan aften og nat i byen,« siger Espen Godiksen, central vagtleder, Københavns Politi.

Han fortæller, der ikke har været anholdelser af nævneværdig karakter, eller nogen der er kommet voldsomt til skade, hvor politiet har været involveret.

Hør mere om kriminalitet i B.T. podcast 'På fersk gerning' her: