Natten til søndag deltog flere betjente fra Sydøstjyllands Politi i en aktion i Jernbanegade i Vejle.

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i sagen.

»Det er rigtigt, at vi var til stede i Jernbanegade i nat, men det er en af de sager, vi ikke udtaler os om,« siger vagtchef John Skjødt.

Vores folk på stedet melder om flere anholdte. Er det noget, du kan bekræfte?

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

»Jeg kan bekræfte én anholdelse,« siger vagtchefen.

Billeder fra Jernbanegade viser, at flere betjente og mindst to patruljevogne var til stede i nat.

Betjente ses også føre en mand i håndjern væk.

Om det er den anholdte, vides ikke.

Vagtchef John Skjødt fortæller, at det ikke er en sag, politiet kommer til at udtale sig mere om – heller ikke på et senere tidspunkt.