11 personer er blevet anholdt i sag om handel med våben og narkotika.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Flere politikredse har i dag samarbejdet om en større politiaktion i Haslev.

Særlig Efterforskning Øst har nu anholdt 11 personer på forskellige adresser rundt omkring.

Politikation i Haslev. Foto: Presse-fotos
Politikation i Haslev. Foto: Presse-fotos

I pressemeddelelsen lyder det, at de slog til i dag klokken 10, og de 11 anholdte er mænd i alderen 20-51 år.

Anholdelserne sker som kulmination på en længerevarende efterforskning, og politiets opfattelse er, at at handlen med våben og narkotika har sit udspring i Haslev på Sydsjælland.

Herfra er våben og narkotika blevet solgt og distribueret til nærliggende byer, og politiet mener at vide, at handlerne er foretaget med forskellige kriminelle miljøer for øje.

En af de anholdte er blandt andet sigtet for at have distribueret 2,2 kilo kokain fra januar sidste år til marts i år, mens syv af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Næstved torsdag.

Steven Knap

De resterende fire er sigtet for mindre aktive roller.

Der er foretaget ransagninger 21 steder på Sjælland, og her blev der beslaglagt 635 gram kokain, 20 kilo hash, ammunition og et større kontantbeløb.

Politiet oplyser slutteligt, at efterforskningen stadig er i gang, og derfor kan der komme flere anholdelser.