Kender du noget til sagen? Så tip gerne BT på 1929@bt.dk eller via Facebook.

Søndag eftermiddag oplyser Københavns Politi, at de har afspærret et område i Fælledparken i København.

»Vi undersøger et mistænkeligt forhold,« lyder det fra vagtchef Henrik Stormer, der ikke har flere kommentarer til sagen i skrivende stund.

Ifølge BTs oplysninger afspærrede politiet området omkring på hjørnet af Jagtvej og Sereildsvej klokken 14.10.

Der er mindst syv betjente i området. Alle er iført skudsikre veste og er ledsaget af bombehunde, fortæller BTs kvinde på stedet.

Folk i Fælledparken, der har nærmet sig området, har fået at vide, at de skulle forlade det.

Området er i nærheden af en legeplads i parken.

Tidligere søndag udgik et motionsløb fra Gunner Nu Hansens Plads lige i nærheden af Serridslevvej, der ligger i den ende af Fællesparken, der er tættest på Østerbrogade.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Foto: Privatfoto
Vis mere

Opdateres...