Politi til stede ved to adresser: Undersøger mistænkeligt forhold
Politiet kommer til at være til stede i Kalvehave ud på nattetimerne for at undersøge et mistænkeligt forhold.

Politiet kommer til at være til stede i Kalvehave ud på nattetimerne for at undersøge et mistænkeligt forhold.

Politiet er onsdag aften til stede ved to adresser i sydsjællandske Kalvehave og Stege.
Det skyldes, at politikredsen undersøger et mistænkeligt forhold.
Det siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Christian Rosenstrøm.
- Der er fortsat politi til stede begge steder, og det vil der være ud på aften- og nattetimerne.
- Men vi kan ikke kommentere mere på sagen, da efterforskningen fortsat pågår, siger vagtchefen.
Billeder fra en adresse i Kalvehave viser, at politiet har lavet afspærringer og er til stede med flere patruljer.
Det gælder blandt andet på Viemose Gade i den sydsjællandske by.
/ritzau/