Københavns Politi er søndag eftermiddag til stede ved hotel Crown Plaza på Amager, efter meldingerne om et overfald på hotellet. 

»Vi modtager anmeldelsen 14.29 om et overfald på hotellet i receptionen, hvor der er tre tilskadekomne. Vi er til stede derude for at finde ud af, hvad der er forgået forud for hændelsen,« oplyser Micheal Andersen, vagtchef ved politikredsen, til B.T. 

Der er ingen meldinger om alvorlig personskade. 

Billeder fra stedet viser flere politibiler samt redning, der er blevet tilkaldt til stedet. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Ifølge politiet er der kommet et ukendt antal personer ind på hotellet, hvor der er opstået noget tumult og slagsmål i receptionen. 

Politiets videre undersøgelser skal klarlægge hændelsen. 

B.T. følger sagen …