Syd- og Sønderjyllands Politi søger en 35-årig kvinde og hendes knap to år gamle datter, der er forsvundet fra Haderslev. 

Kvinden forlod i løbet af natten sin bopæl i den sydlige del af byen sammen med sit toårige barn, det skriver politikredsen via tjenesten Politi Update.

Den forsvundne kvinde beskrives som 165 centimeter høj, almindelig af bygning med langt sort hår og briller. 

Hun er formentlig iført en hvid halvlang jakke og hvide sneakers.

Politiet opfordrer borgere med oplysninger om kvinden og barnet til at ringe 114.

Sagen behandles af vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Billede af det forsvundne barn.
Billede af det forsvundne barn. Sydjyllands Politi