En intern opgørelse viser, at Københavns Politi kun sender sager om såkaldt simpelt tyveri for over 100.000 kroner videre til efterforskerne. Det er rystende, mener politibetjentenes fagforbund.
Hvis en tyveknægt via et åbent vindue ribber dit hjem for værdier, eller du får stjålet din taske, kan du ikke være sikker på, at efterforskere fra Københavns Politi forsøger at finde gerningsmanden. Det skriver BT.
I en intern skrivelse fra medarbejdere i Københavns Politis servicecenter, der tager imod anmeldelser fra hovedstadens borgere, står, at politiets efterforskere først skal kontaktes, hvis der er stjålet for over 100.000 kroner.
Er der stjålet for under 100.000 kroner, skal telefonpasserne i servicecentret blot selv journalisere anmeldelserne uden at vende sagen med efterforskerne.
Ifølge den interne skrivelse blev blot fem procent af i alt 48.521 anmeldelser om især simpelt tyveri samt indbrud og hærværk i 2013 givet videre til efterforskerne. De resterende 95 procent blev blot journaliseret i servicecentret.
Formand for fagforbundet Politiforbundet Claus Oxfeldt kommer nu med en advarsel om, at der mangler ressourcer.
»Jeg er rystet og nødt til at komme med et nødråb, for det er et kæmpe problem for borgernes retssikkerhed. Hvis politiet på grund af ressourcer ikke prioriterer efterforskningen mere, så slipper alt for mange kriminelle jo for at blive fanget. Mine medlemmer oplever lige nu, at de har svært ved at se borgerne i øjnene,« siger Claus Oxfeldt til BT.
Betegnelsen »simpelt tyveri« dækker over tyveri af eller fra tasker, jakker, kolonihaver, cykler eller for eksempel smartphones, som danskerne har lagt på café-bordet, mens kaffen drikkes.
Men »simpelt tyveri« er også, hvis du har haft besøg af tyveknægte, der er gået ind ad en ulåst dør eller er kravlet ind ad et åbent vindue i sommervarmen.
Ifølge den interne skrivelse er der mange anmeldelser om eksempelvis tyveri fra byggepladser og køretøjer for værdier på over 50.000 kroner, men disse bliver ikke sendt over til efterforskningsafdelingen på grund af beløbets størrelse.
Politiinspektør fra Københavns Politi Jan Bjørn kan, efter at have undersøgt sagen, oplyse, at der en »tommelfingerregel« om, at tyvene enten skal have stjålet for 100.000 kroner, eller også skal sagen rumme særlige omstændigheder, før efterforskerne bliver kontaktet.
»I sager, hvor der er stjålet for mindre end 100.000 kroner, er det som udgangspunkt personalet i servicecenteret, der optager anmeldelsen,« siger han og understreger, at fordi en anmeldelse optages i servicecenteret, betyder det altså ikke, at den ikke bliver efterforsket.
Jan Bjørn fastholder, at det primært er efterforskningsmulighederne, der afgør, om en sag efterforskes eller ej, men desværre er der i mange af disse sager ikke oplysninger eller spor, der muliggør efterforskning.
Spørgsmål: Så hvad siger du til kritikken fra Politiforbundet?
»Jeg synes godt, at vi kan være vores indsats bekendt. Men det er klart, at hvis der var flere ressourcer til området, så ville det også være muligt at opklare flere sager. Alt det, vi foretager os, er omfattet af prioritering,« siger han.
Claus Oxfeldt mener, at det ikke kun er tyverisager, som i stor stil henlægges. Det sker også, når indbrudstyve har været på uønsket besøg i private hjem, hvilket, ifølge Claus Oxfeldt, er kritisabelt.
»Når danskerne anmelder indbrud, skal politiet som udgangspunkt have ressourcer til at efterforske sagen, men sådan er virkeligheden bare ikke. Der prioriteres benhårdt i alle landets politikredse, og selv mere alvorlige forbrydelser prioriteres ikke,« siger Claus Oxfeldt, der mener, at det kan afspejles direkte i borgernes tillid til politiet.
»Man kan bare se, at salget af tyverialarmer virkelig bugner - og hvorfor? Det er fordi, folk ikke har tiltro til, at politiet kommer, hvis man ringer efter dem,« siger han.
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), foreslår en kortlægning af omfanget af politiets problemer.
»Der er et ret stort pres på politiet, fordi der er nogle kriminalitetsformer, der kræver langt flere ressourcer end tidligere. Så prioriterer man, og det rammer nogle områder, som for eksempel simpelt tyveri. Vi må have en kortlægning af, hvad den reelle tilstand er, siger han og tilføjer:
»Vi har en politisk vilje til at se på, om der er områder, som i dag hører under politiet, som ikke længere skal høre under politiet. På den måde kan pengene blive i politiet, der til gengæld får færre opgaver at løse«.
