Et uheld har søndag eftermiddag kostet en 34-årig mand livet. Ved uheldet kolliderede den 34-årige fører med en lastbil.
I kølvandet på uheldet blev Herningvej helt spærret.
»Politiet arbejder på stedet og har ingen tidshorisont for, hvornår vejen genåbnes,« skrev politiet tidligere på dagen.
Til Ritzau fortæller vagtchef Andreas Bang Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi, at den 34-årige, der kørte i en varevogn, er afgået ved døden.
De pårørende er underrettet.