En person er onsdag kommet til skade ved Frederikshavn Flådestation.

Det oplyser politiet til TV 2 Nord.

Dog kan politiet ikke oplyse, hvad der præcist er sket. Men der er ikke tale om en arbejdsulykke, lyder det.

Både politi, ambulance og en lægehelikopter har været til stede i forbindelse med sagen.

B.T. har været i kontakt med Frederikshavn Flådestation, der ikke kan oplyse noget om sagen.

Og det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi på nuværende tidspunkt.