Med hunde og afspærringstape er politiet lørdag eftermiddag til stede på Christian Winthers Vej på Frederiksberg.

Her har lydt flere voldsomme brag fra kanonslag, der har ført flere materielle skader med sig, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til B.T.

»Vi har konstateret, der i hvert fald er affyret to, der er blevet lagt under en bil, som har fået skader.«

»Og så er et eller flere kanonslag blevet kastet op på et stillads, hvilket har medført, at flere ruder i ejendommen er blevet knust.«

I forbindelse med efterforskningen var et område kortvarigt afspærret.  Foto: Byrd/Steven Knap
I forbindelse med efterforskningen var et område kortvarigt afspærret.  Foto: Byrd/Steven Knap
Vis mere

Politiet har siden 16.30 været til stede i området, der kortvarigt blev afspærret.

Der er foreløbigt ingen anholdte, men vagtchefen oplyser, at man har nogle signalementer at gå efter.

»Der er altså nogle efterforskningsmuligheder at følge op på,« lyder det fra Jesper Frandsen.

Der er ikke umiddelbart sket personskade i sagen.